Forklaringer til Almindelig teknisk prøve 2016-10-29

1. På en transmissionslinie er der en spændingsforskel på 2 gange mellem det signal, som sendes ind i kablet, og det signal, som måles på kablets udgang, der er korrekt belastet. Hvor stor er effektforskellen mellem indgang og udgang ca.?
	3 dB
	10 dB
	6 dB Vi bruger formlen for spænding (findes ikke i VTS 8. udgave, men i VTS 5 side 44): Vud/Vind har værdien 2, da det er forholdet mellem udgangsspænding og indgangsspænding. Nu beregner vi forstærkningen Av, som måles i dB: Av = 20 x log(2) Av = 20 x 0,3 = 6 dB
	12 dB

2. Hvad forstår vi ved en ideel transformator?
	En transformator, som følger de opgivne specifikationer
	En transformator, hvor primæreffekt og sekundæreffekt er lige store Se VTS 8, afsnit 4.5.1 Ideelle transformatorer
	En transformator, hvor spændingsomsætningsforholdet er 1:1
	En transformator, hvor strømomsætningsforholdet er 1:1

3. Diagrammet viser et FET-transistorkredsløb. Hvad sker der med strømmen gennem modstanden R, hvis modstandsværdien for R halveres?
	Den forbliver næsten uændret Skitsen viser en N-kanal FET med drain (D), gate (G) og source (S). Opgaven: Bemærk zenerdioden mellem source og stel. Den gennemløbes af strøm via en modstand og har derfor et konstant spændingsfald over sig. Dermed er spændingsforskellen mellem gate og source konstant. Strømmen gennem drain er kun afhængig af gate-source spændingen, og da denne spænding er konstant pga. zenerdioden, vil drainstrømmen også være konstant. Man kan sige, at FET'en virker som en konstantstrømsgenerator. Hvis R ændres, har det ingen indvirkning på drainstrømmen.
	Den bliver væsentlig større
	Den skifter retning
	Den bliver væsentlig mindre

4. Tegningen viser skematisk et filter, hvad kaldes dette filter?
	Et Q-filter
	Et T-filter Se VTS 8 afsnit 5.3.2.6 T-filter
	Et Pi-filter
	Et X-filter

5. En amatørradiomodtager er indrettet som SSB-modtager for undertrykt bærebølgetelefoni (J3E). Kan modtageren modtage et umoduleret telegrafisignal (CW, A1A)?
	Ja - den kan modtage et CW signal Hvis du har lyttet på en SSB-modtager, så har du nok erfaret, at den også kan modtage CW signaler. En SSB-modtager kan detektere signaler i området 300 Hz - 3000 Hz. Et CW signal ligger på én frekvens, fx. 700 Hz. Dette smalle signal kan høres som en tone i SSB-modtageren.
	Nej - modtagning af CW signalet kræver en særlig CW detektor
	Nej - CW signalet er for smalt til at komme igennem modtagerens SSB filter
	Ja - men kun hvis CW signalet er maskinfrembragt

6. Hvilken komponent anvendes for at tilpasse et koaxialkabel til en balanceret dipolantenne?
	En 1:10 strømtransformator
	Et T-led
	Et dobbelt Pi-led
	En balun Se VTS 8 afsnit 9.5.8 Balun

7. Har solpletaktiviteten nogen indflydelse på de ionosfæriske lags evne til at afbøje radiobølgerne?
	Ja, men kun for SHF
	Ja, men kun for UHF
	Nej
	Ja Se VTS 8 afsnit 10.2 Ionosfæren

8. Hvor længe varer sporadisk E-refleksion på VHF normalt?
	Fra måneder til kvartaler
	Fra minutter til timer Se VTS 8 afsnit 10.4.1 Sporadisk E
	Sporadisk E-refleksion opstår ikke på VHF
	Fra uger til måneder

9. Tegningen viser en simpel reflektometerbro (SWR-meter). Den har en ulempe, bl.a. når det gælder skalavisning. Hvilken?
	Den kan ikke måle på ground plane (GP) antenner
	Den er unøjagtig ved lave signalniveauer Ensretterdioden karakteriseres ved spændingen Ud, som er den spænding, hvor dioden leder strømmen på samme måde som en modstand (lineært). For en siliciumdiode er Ud cirka 0,6V. Hvis spændingen er lavere end Ud, så er dioden ikke lineær, og derfor er den ikke nøjagtig i dette område.
	Den belaster senderen for meget
	Den skal monteres i en fast afstand fra senderen

10. Hvad anvendes et oscilloskop til?
	Til at vise en strømforsynings modulationsgrad
	Til at vise en senders squelch-indstilling
	Til at vise et elektrisk signals kurveform Se VTS 8 afsnit 11.2.6 Oscilloskop
	Til at vise et koaxialkabels bøjningsradius

11. Din nabo kan høre dig i sit musikanlæg, selv om det er slukket. Forstyrrelsen viser sig at opstå, når du sender SSB på 10 og 15 meter båndene. Forstyrrelserne er der også, når netledning og antenne fjernes fra musikanlægget. Hvad kan være løsningen på problemet?
	En god jordledning tilsluttes musikanlægget
	Ferritmateriale indskudt i musikanlæggets netledning
	Ferritmateriale indskudt i musikanlæggets højttalerledninger Forstyrrelserne skyldes HF-signaler på 21 MHz (15 meter båndet) eller 28 MHz (10 meter båndet). Det nytter derfor ikke noget at indskyde et HF-filter efter senderen, da filteret fjerner de harmoniske signaler og ikke grundfrekvensen. Signaler på 10 meter båndet har bølgelængden 10 meter, og et typisk musikanlæg har højttalerledninger på 2 x 5 meter. Disse ledninger virker som en midtpunktsfødet helbølgedipol, og kan opfange særdeles kraftige signaler fra amatørsenderens antenne. Dette er den mest sandsynlige grund til forstyrrelserne. Ferritkerner på højttalerledningerne, som monteres tæt ved anlæggets højttalerstik, kan forhindre HF-signalet i at nå frem til musikanlægget.
	At indskyde et HF-filter i senderens antenneledning

12. Hvad kan der gøres for at forhindre uønsket udstråling af harmoniske svingninger fra en HF-senders antennetilslutning?
	Indskyde et lavpasfilter på fødeledningen mellem sender og antenne Se VTS 8 afsnit 12.5 Forebyggelse og afhjælpning af forstyrrelser ved senderen
	Forsyne senderen med HF-jord og et godt netfilter
	Indsætte ferritperler i mikrofonledningen tæt på senderen
	Indskyde et effektivt højpasfilter i antenneledningen

13. Radioanlæg, der benyttes i forbindelse med et certifikat af kategori A, må være indrettet frekvensmæssigt til:
	Kun frekvenser under 30 MHz
	Kun frekvenser over 30 MHz
	Kun amatørradiofrekvenser, jf. bilag 4 i bekendtgørelse om anvendelse af radiofrekvenser uden tilladelse samt om radioprøver og kaldesignlaer m.v. Bilag 4 i den gældende bekendtgørelse (BEK758) nævner de frekvenser, som et amatørradiocertifikat giver adgang til at sende på. Radioamatøren må ikke sende på andre frekvenser. Dog må man gerne lytte på alle frekvenser (SWL - Short Wave Listener).
	Alle frekvenser

14. I frekvensbånd mellem 50 og 146 MHz må senderens spektralbredde ikke overstige:
	8 kHz
	16 kHz Uddrag af bekendtgørelsen (BEK758) bilag 4, afsnit 3.2: 3) I frekvensbånd mellem 50 og 146 MHz må senderens spektralbredde ikke overstige 16 kHz.
	5,1 kHz
	2,1 kHz